Lis Reinholdt-Kjeldsen er underviser på pædagoguddannelsen i Gedved, hvor den nye outdoorpædagog-uddannelse hører til. Hendes udgangspunkt er, at der ikke findes nogen begrænsninger for, hvad man kan i naturen. At overskridelse af egne grænser fører til begejstring og styrket selvværd. Men man har naturligvis lov til at sige fra, hvis det er alt for grænseoverskridende.
”Outdoorpædagogik handler om pædagogik i naturen. Her kan man boltre sig og larme så meget man har lyst til, uden at man generer andre. Det er både sundt for motorikken, for koncentrationsevnen og så er der færre konflikter, når man er udenfor”, siger Lis Reinholdt-Kjeldsen.
Outdoorpædagogik handler også om at være fysisk aktiv, at gå til ekstremerne, at kunne være i naturen på naturens præmisser, at have lyst til at flytte andre mennesker ved hjælp af fysisk aktivitet udendøre. På outdoorpædagoglinjen vil der blandt andet blive mulighed for at klatre, sejle i kano, rappelle, stå på ski, dyrke ekstrem sport, ride på islandske heste. En anden del af outdoorpædagogikken er fordybelsen i naturen. At sidde og stirre ind i lejrbålet, nyde når et rådyr går forbi eller bygge en svedehytte, sidde i den, hælde vand på glohed sten, for til sidst at kaste sig ud i havet.
”Det handler om at finde det man har lyst til, for det kan man som regel også blive god til. Det bliver de aktiviteter, man senere kan anvende som pædagogisk metode, når man skal bruge sin outdoorpædagogik sammen med andre. Fx sammen med børnehavebørn i en naturbørnehave. Eller sammen med socialt udsatte unge på en oplevelsestur”, siger Lis Reinholdt-Kjeldsen.
Lis Reinholdt-Kjeldsen lægger vægt på, at de studerende kommer til at rykke deres egne grænser og finde deres egne stærke sider..
”De studerende skal turde prøve noget nyt. Noget de ikke troede, de kunne. Så er der mulighed for flytte egne grænser og styrke sit selvværd. Man skal rykke på sine begrænsninger. Fx at gå over på den anden side af rækværket på en bro for at rapelle ned. Selve rapellingen vænner man sig til, men at gå over rækværket, når, man til enhver tid har lært, at det gør man bare ikke. Det er grænseoverskridende, det vækker begejstring og det er med til at styrke selvværdet”, siger Lis Reinholdt-Kjeldsen.
En del af pædagogikken i naturen handler også om at lære at se ting i et nyt perspektiv. At få øje på noget, man ikke tidligere har været opmærksom på.
”Nogle børn bliver opfattet som problembørn enten fordi de larmer, har svært ved at koncentrere sig eller ofte kommer i konflikter. Men i naturen kan de pludselig vise nye sider af sig selv i naturen. Fordi der er helt andre rammer. Og pædagogerne får mulighed for at møde et glad barn, som får succes i stedet for skæld ud”, siger Lis Reinholdt Kjeldsen.
