VIA UNIVERSITY COLLEGE
 
Flere nyheder | Udskriv artikel

 
 

Klik på billedet for at downloade det i original størrelse

Læreruddannelsen bragte fag til live i Musikhuset

Søndag indtog Læreruddannelsen i Århus Musikhuset med sit seminariekor og uddannelsens kreative fag i skøn forening

Musikhusets foyer og café fyldtes søndag med godnatsange og godmorgensange. Læreruddannelsen i Århus’ seminariekor afrundede – sammen med band og børn i alderen 6 til 13 år – længere tids forberedelse med en opløftende koncert.

Arrangementet var et resultat af et samarbejde på tværs af uddannelsens forskellige kreative liniefag: dansk, billedkunst, idræt og håndarbejde.

En række passende sange var blevet udvalgt med udgangspunkt i koncertens tema om, at vi alle hver nat går til ro for næste dag at begynde på en frisk. Det var bl.a. sange af Benny Andersen, Shubidua og Leo Mathisen samt flere udenlandske numre. Publikum havde desuden fornøjelsen af flere originale numre skrevet af Kirsten Busk og Erik Bjørn Lund, der blev sunget for første gang denne dag.

Faget dansk gjorde sit indtog på scenen i form af digte skrevet og læst op af de studerende. Undervejs blev musikken gjorde yderligere levende ved at idrætsstuderende agerede levende statuer på podier placeret blandt publikum. Uddannelsens håndarbejdsstuderende og billedkunststuderende bidrog med egne kreationer, der var udstillet i foyeren.


Skrevet af.: Lars Kjær Dideriksen - 31-03-2009
 
 
billedserie Seminariekoret fra Læreruddannelsen i Århus sang godnatsange og godmorgensange sammen med børn i alderen 6 til 13 år.
   
 
billedserie Idrætsstuderende agerede levende statuer til musikken på podier blandt publikum.
   
 
billedserie Læreruddannelsens håndarbejdsstuderende havde lavet eventyrlige kreationer til arrangementet. Bl.a. denne kjole af papir
   
 
billedserie Læreruddannelsens arrangement var velbesøgt og bifaldet stort.