”Kitlen giver en form for autoritet, og det kan jeg godt lide”, fortæller Karen Piil Kristensen, der er studerende på VIA University College Bioanalytikeruddannelsen.
Uniformen er en del af arbejdslivet som bioanalytiker, og forvandlingen er tydelig, da hun tager arbejdstøjet på. For ud over den klinisk hvide kittel skal hun sætte sit lange mørke hår op, fingerringe og øreringe tages af og med et skævt smil viser hun sine stadig lange negle, som skal være klippede, inden hun tager i praktik næste gang.
Den 26-årige studerende har været på uddannelsen i knap et år, og hun føler sig med sine egne ord ”stadig lidt rå i det”. Som fx da hun var i praktik på Klinisk Kemisk Afdeling, hvor de blandt andet tager blodprøver på de indlagte patienter.
Men blodprøverne kommer ikke af sig selv. Og den helt store udfordring for de nye studerende er at lære at tage prøven selv. Først på underviseren og dernæst på en patient.
”Hele den første uge tænkte jeg på det hver aften, inden jeg faldt i søvn med et åhh nej”, husker Karen Piil Kristensen med en latter.
”Jeg prøvede også, ligesom mange andre, at stikke forkert på en patient. Men det lykkedes mig at rette til ved at ændre vinklen en lille smule, så jeg undgik et nyt forsøg. Det var en god fornemmelse”, fortæller Karen Piil Kristensen, mens hun strækker venstre arm ud og viser det gode stikkested midt på armen med de mest tydelige blodårer.
Mere alvorligt oplevede hun det i praktik på Sønderborg Sygehus på en afdeling med alvorligt syge mennesker, som jamrede sig og havde det rigtig skidt.
”Så er jeg glad for at trisse ned i laboratoriet og nørde med prøverne der. Patientkontakten kan virkelig være noget, der skal overvindes.”
Ud i verden
Jobmuligheder har den 25-årige studerende ikke lagt sig fast på endnu. Men der er mange muligheder, og hun nævner patologisk afdeling, dvs. læren om sygdomme, og hvordan de viser sig i kroppen, forskning eller Statens Seruminstitut som mulige arbejdspladser. I første omgang er det dog udlandet, der kalder, når eksamenspapiret er klar.
Karen Piil Kristensen har en aftale med en veninde, der læser medicin. Sammen vil de rejse til Afrika og arbejde. Det har Karen Piil Kristensen gjort før som frivillig medarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke, og det vil hun gerne igen som bioanalytiker:
”Hele ideen med at hjælpe andre mennesker med min profession, synes jeg, er enormt tiltalende.”
Billedtekst:
Karen Piil Kristensen ifører sig arbejdstøjet foran hylderne med alle de studerendes kitler.
