Lærerstuderende vælger naturfag
Store dele af pressen har den 18. januar skrevet, at der ingen naturfag er på læreruddannelserne i Silkeborg, Nr. Nissum og Skive
Det er helt forkert. Der er MASSER af naturfag i Silkeborg, også for de nye studerende på 1. årgang. Her kører et hold på 22 studerende i Natur/Teknik, og faget oprettes også for de kommende studerende på årgang 2010.
Der var også studerende i både Nr. Nissum og Skive, som valgte natur/teknik i år, men så få, at der ikke kunne oprettes hold. Disse studerende får muligheden senere i studiet, hvor der vil blive oprettet hold i natur/teknik på tværs af flere årgange.