Hun stråler som en lille sol, når hun bliver bedt om at fortælle om et af sine første svære valg i livet.
”Jeg er bare SÅ glad, for at jeg har fundet min rigtige hylde. Det at læse til pædagog opfylder alle mine behov og forventninger, så hver dag er for mig en gave”, lyder det glædesstrålende fra den 24-årige Mette E. Johansen, der godt halvvejs i uddannelsen har fået bekræftet gang på gang, at hun valgte rigtigt, da hun meldte sig til pædagoguddannelsen i Ikast.
”Jeg var meget i tvivl efter min gymnasietid, hvilken vej jeg skulle gå. Så fyldte jeg 18 år i Frankfurt i Tyskland, hvor jeg arbejdede som au pair. Og da jeg så i avisen, at der var ledige pladser på pædagoguddannelsen i Ikast, sprang jeg på, for jeg ville jo arbejde med mennesker. Og det har jeg aldrig fortrudt”, siger Mette, der måtte flytte fra Århus og til Herning for at få gang i sin fremtidsplan. ”Jeg kom ind via kvote 2-ordningen og fik svar allerede ugen efter, jeg havde ansøgt om at starte på uddannelsen. Det var rart at kunne bygge videre på de fag fra gymnasiet, som jeg interesserede mig mest for”.
Mette understreger, at det at arbejde som pædagog er andet end at servere rød saftevand og brun kage for små børn.
”Der findes så mange fordomme om det at være pædagog. Men en af grundene til, at jeg er så begejstret for at blive pædagog er, at mulighederne konstant breder sig ud. Selv vil jeg stræbe efter at specialisere mig i området for fysisk og psykisk handicappede. Det er jeg tændt på”, fortæller Mette, der ser frem til at lave sin bachelor på 7. semester.
”Udfordringerne undervejs i studiet har været konstante. Sværhedsgraden er høj, og det passer mig godt, for jeg kan lide at blive udfordret. Endelig vil jeg gerne eliminere den fordom, at pædagoguddannelsen i Ikast skulle være et trist sted at studere. Tværtimod er her en supergod atmosfære, hvor der er masse af muligheder for udfoldelse. Hvis du som studerende får en god ide, er det let at få ført den ud i livet.
Jeg kan kun anbefale stedet her”, siger Mette, der startede på hold med 45 andre, hvoraf ti er faldet fra undervejs af forskellige grunde. ”Men heldigvis er en tredjedel af de studerende mænd. Det er pragtfuldt. Så der er ikke så meget hønsegård over det”, slutter Mette E. Johansen.
